og Felia Gram-Hanssen) Insula Jazz 2016

bokki, lundén, skifelk, broster, jesperelving.net 2016

Tulpa (tekstbidrag til bogudgivelse lavet i forbindelse med udstilling i Fotografisk Center ved Ursula Nistrup, Miriam Nielsen og Tobias Kirstein), Ransby Editions 2016

Bidrag til tidsskrifterne Hvedekorn, Apparatur, Form og Erfaring, Kulturo og Den Blå Port

Sagt om Jesper Elvings arbejde:

"[...] Nu er det faktisk svært at finde poesi, der er helt uforståelig, selv i Hvedekorn. Men det forholder sig så heldigvis sådan, at en af DK's førende lyddigtere, Jesper Elving har et bidrag med i det nye nummer, 1, 2014, her en af hans 8 spalter:

renso

gonok

pogo

tripne

snek

melto

neffel

gon

prón

nelpu

Det er jo rent objektivt næsten totalt uforståeligt, men er det også lukket? Det synes jeg jo ikke; jeg synes, en primær fedhed ved sådan et digt - ved siden af dets egensindige, personlige SKØNNE nonsensitet: jeg ville på 1 sekund kunne bestemme det som Elvingsk - netop er dets totale åbenhed for betydningsindlæsning [...] Det digt er for enhver, der har ÅBNE øjne i hovedet, eller i det læsende øjeblik orker at have det eller pludselig ikke kan lade være med at have det, blikkenslager såvel som statsminister såvel som lit.vid.-lektor, og jeg tror sgu faktisk ikke lit.vid.-lektoren nødvendigvis er den mest øjenåbne læser. Forskellen på de akademiske artikler, som Zangemberg skal meritere sig ved at skrive, og (GODE) nonsensiske digte som Elvings, er, at den akademiske uforståelighed akkurat er snævert kodet til en akademisk klike, mens den poetiske ufortståelighed er for alle og enhver."

Lars Bukdahl, www.bukdahl.blogspot.com

"Sound poetry has a long tradition. One can even argue that its

tradition reaches all the way back to the very origins of poetry: to

the first rhythmically uttered cry, chanting, singing... Later, in the

shadows of the Great War, the Dada movement found a new relevance of sound poetry. Nevertheless, the sound poetry of Jesper Elving does not appear as a nostalgic journey back to neither the roots of poetry or to the Dada poets, not at all. On the contrary, it appears fresh and strangely original. Over the last decade, Elving has published a remarkable amount of books full of sound poetry: kakt nimhe, belko, gilke menjer, metoj, desser, nobu, nefnur, kolme, laggi, stennel, stenne, kibnev, femp, stolek and the latest two: voggi and lendon – just to name a few...

Danish critic Lars Bukdahl has often termed the poetry of Jesper

Elving “nonsense” (with great veneration by the way). But is it true

that these words do not make sense? Or do they rather exactly make sense: create sense? A hundred years ago, Russian avant-garde poets called their literary experiments заумь, Zaum: ‘za’ means ‘beyond’, ‘um’ means ‘mind’. This Russian word can thus be translated into the word beyonsense – not nonsense…"

Jakob Schweppenhäuser, ph.d., postdoc, uddrag af introduktion ved seminaret The Experiments in Contemporary Poetry, Aalborg Universitet december 2015

"Der var ikke narrative spor i oplæsningen. Men nogle gange antydninger af tilstande, en let vrede eller de blev fremsagt hviskende. Men i løbet af aftenen blev performancen lidt mere aktiv, der blev snerret lidt, han hældte øl ud over sig, eller øjnene var lukkede, mens han sagde pelve knirs sympe (mine rekonstruktioner), eller hvad det nu var for fonemer han fremsagde. Performancen var uden retning. Det var ikke teater, selvom teatralske elementer indgik. Jeg blev lokket ind i et rum, hvor der ikke var givet en fastlagt fortælling eller betydning. Derfor blev jeg hele tiden kastet ind i min egen tendens til at give ting mening. Men også ind i latteren. Det var absurd, både at bruge sin tid på at skrive disse ord, men i fuld alvor at fremsige dem i flere timer. Det var imod enhver logik og det virkede samtidig som en sabotage mod sprogets vigtigste funktion. Det var fremmedgørende. Det er komisk at gøre det betydningsløse betydningsfuldt. Men det vækker også en sensibilitet i den sproglige opmærksomhed at fratage det en primær funktion. [...] Trøsten tror jeg bestod i genkendelsen af sig selv i sin egen abstrakthed i vores egen fremmedhed for os selv. At blive ført ud af sig selv på en måde og se på sproget, på sig selv som noget der i grunden er uforståeligt. Ikke på en trist nedslående måde, men opløftende som et rent kunstnerisk udsagn."

Kaspar Bonnén, billedkunstner, uddrag fra tekst om Jesper Elvings optræden ved Infinity Night #4, marts 2014

"You need to understand the Danish language to fully appreciate Elving's poetics (and, unfortunately, I don’t). Still, the four pieces on this double-cassette release emphasize Elving's unique manipulation of the Danish language syntax as he dissects it into a series of disjointed syllables. The three musicians wrap his dramatic, sometimes possessed delivery with busy and weird percussive sounds that accentuate Elving reciting."

Eyal Hareuveni, The Free Jazz Collective, om bekeks

“Og så lad os fremhæve Jesper Elving, en af Danmarks mest lystigt udknaldede konceptlyrikere, der bl.a. har udgivet digte på ispinde (Vulkanudbrud) og i det hele taget er mester i at lave fysiske, visuelle digt-ting, ligesom denne digtsamling Jeg arbejder i Danmark, der tidligere har været udgivet på sort gummi! Nu kan den så læses på papir, og det er jo lidt surt, alt for lidt poesi opleves på sort gummi, men på den anden side kan man så koncentrere sig om digtene, der i sandhed er besynderlige. Vi har at gøre med en slags nonsenssvirrende, sprognedbrydende morskab som “og mit håndled er en telefon, der svarer/tilløbsstykker bærer en tennismad” eller “Samtalepartner men demens er nej/Tibet er Allan og handske.””

Nanna Goul, Weekendavisen

"I tilfældet VULKANUDBRUD passer det sig at være præcis: Elvings stave er præfabrikerede ispinde, 44 stk, hvis for- og bagside (eller vel blot ispindens to største flader) er påklistret en papirstrimmel med en printet tekst på mellem 1 og 8 ord. Ispindene er samlet i en ligeledes præfabrikeret gul plasticcylinder, der ligner noget, der engang har huset et vaskeskind. Udenpå cylinderen står titel og forfatternavn i dymo-strimmel, og endelig indeholder cylinderen en lyserød guldsmed i plastic, jokeren velsagtens?

Det iøjnefaldende udstyr gemmer på Elvings tekst(stumper), der ikke besværer sig med sprogets vante strukturer. Eller rettere sagt kommer det fremmedartede, det radikalt afstumpede, det effektivt distancerede og måske det endnu ikke størknede primærsproglige (jeg ser og hører tydeligt hulemænd recitere) i Elvings ordforbindelser sig af konceptet, dét at tekstbidderne er prisgivet det sparsomme satsspejl en ispind stiller til rådighed."

Søren Langager Høgh, Litteratur Nu

"Jesper Elvings »Jeg arbejder i Danmark« får med sin titel mig til at se en forbindelse med Rasmus Nikolajsens »Socialdemokratisk digt« (2010). Første linje i hæftet viser sig faktisk også at være: »skoven ligger tæt som et toastbrød« og underbygger yderligere et slægtskab mellem de to, nemlig en lidt sær og komisk form for naturdigte, der sammenligner naturen med discountmad. […] Elving hærger herudover sproget ved at medtage formelle fejl som »en køkken«, nogle digte ligner lidt anonyme børneremser, som dem Benny Andersen i sin tid samlede i »Nikke Nikke Nambo«, hos Elving lyder det f.eks.: »grilla du pølsa« og »frikadellen Ellen vikaren spurven/ ven«”

Kamilla Löfström, Standart

"Også for Vulkanudbrud gælder det, at værket er blevet til over en ganske kort periode, nærmere bestemt i juli 2008. Det lille format synes altså ofte at høre sammen med en kort tilblivelsestid, og eftersom ispinde danner det taktile grundlag for digtene, er det da også kun passende, at de er blevet til om sommeren. Værket emmer af fri digterisk udfoldelse og legelyst; som Johnny Hedegaard Madsen skriver på internetmagasinet Sentura, befinder vi os i et krydsfelt, hvor “Man kommer til at tænke på en avanceret ordleg for voksne. En slags hybrid mellem bog, mikadospil og den slags "hovedbrudslegetøj" af træ, man kan købe i billigbutikker” (Madsen 2008). Det alternative format og den legende karakter har tråde til avantgardens mange formeksperimenter og her ikke mindst til dadaismens opprioritering af det barnlige, af lyddigte og meningsløse ord. Også hos Elving skrues der nemlig ned for semantikken og den rationelle forståelse og op for musikken og ordmagien, hvilket bl.a. ses i ispindetekster som “u-pole”, “po milk anders”, “termo o”, “esso korps”, “stereo sup t”, “deo bunk flitse” og “beo mose”, der alle forflygtiger fastlagte betydninger og åbner for nye associationer og meningssammenhænge."

Louise Mønster, Lektor, ph.d., Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, i antologien Dansk samtidslyrik (Aalborg Universitetsforlag 2015)

•